NEW COSMIC PARADIGM THE COSMIC WORLDVIEW NCP  X-AIONS

Det Kosmiske Verdensbillede

– Virkeligheden  Bevidstheden  Evolutionen –

Ekistensen  Livet  Døden  Energi  Materie  Nonlokalitet  Nondualitet ...

"X" – Strukturen for Liv og Udødelighed – Hvordan vi overlever døden …

 

X-Projektet presenterer X-Strukturen

X-Strukturen, signalementet - og analysen - af alt Liv ifølge Martinus Kosmologi

The X-Structure; the Basic Nature of Life and Existence

– Ontology of Consciousness and Reality –

   

Flere Billeder - Klik her!

 



Indhold

 



På tærskelen til Et Kosmisk Paradigme
- mod En Større Virkelighed -


Hvad ved vi egentligt?

Vi lever i en brydningstid, hvor religionen for stadig flere mennesker i vort samfund har udspillet sin rolle som forklaring på tilværelsen og de store eksistensspørgsmål. Og samtidig må vi konstatere, at det verdensbillede, naturvidenskaben præsenterer, langt fra er fuldstændigt. Det kan eksempelvis ikke forklare, hvad bevidsthed og livsopelvelse er, og inden for partikelfysikken står man ved en vidensgrænse i den forstand, at man faktisk ikke ved, hvad materie og energi egentlig er. Gravitationens gåde er ligeledes uløst, ligesom tidens - tiden, som vi alle måler, og som et langt stykke af vejen styrer vore liv.

Når vi går ind i materien - 'ned' i mikrokosmos i elementarpartiklernes verden - finder vi, at de såkaldte partikler udgør en forsvindende lille del af stoffet, og at et tilsyneladende "tomrum" i stedet udbreder sig. Dette tomrum udgør hele 99,9999.9% og findes i alt og overalt. Fysikerne omtaler det som "nullpunktfeltet" eller "kvantevakuumfeltet" og har indset, at det faktisk ikke er tomt, men tværtimod rummer utrolige koncentrationer af yderst subtil energi - s.k. vakuumenergi, der fysisk set har virtuel status, idet den unddrager sig fysisk registrering. Man ved helt enkelt ikke, hvad det er.

Gennem den enorme partikelaccelerator LHC i CERN søger man at opklare, hvorledes materie er opbygget og håber derigennem at forstå langt mere af, hvorledes tilværelsen er konstrueret. Man søger gådens løsning og taler i den forbindelse om "Teorien om Alt" - forenklet udtrykt, en teori, der på én gang omfatter og forklarer alt fysisk i universet.

Uanset om vi ser 'ned' i mikrokosmos, eller 'op' i makrokosmos, finder vi, at der findes noget, der er henholdsvis endnu mindre og endnu større, end det vi hidtil har kendt. Det synes hverken at findes nogen begyndelse eller nogen slutning ...

Vi vil allerede nu afsløre, at det Kosmiske Verdensbillede giver logiske forklaringer på det ovennævnte og meget mere - ja, vi kan love, at det hele er både spændende og storslået!



"The meeting between Science and Spirituality"

"The meeting between Science and Spirituality"

Naturvidenskaben har givet os uhørt meget, men både den og dens nuværende instrumenter og forskningsfaciliteter rækker ikke til. Mange videnskabsmænd taler i dag om "the meeting between Science and Spirituality" (spirituality: expanding consciousness and intuitive knowledge). Og de gør det bl.a. med henvisning til det faktum, at man nærmer sig dele af sidstnævntes visdom og viden. Stadig flere videnskabelige opdagelser vedr. verdens og bevidsthedens natur viser slående overensstemmelse med mange af de såkaldte mystikeres* erkendelser. Dette illustreres og eksemplificeres bl.a. i bogen Mystik og Videnskab (2009) af Alex Riel, der giver en særdeles mangefacetteret og udførlig orientering inden for området. Den fremtrædende ungarske systemteoretiker Erwin Laszlo er ligeledes en virkelig "brobygger" i sammenhængen, bl.a. gennem sit syn på nulpunktfeltet, samt teorien om et bevidst univers; at vor tilværelse hviler på en bagvedliggende immateriel virkelighed. Ligeledes beskriver forskere Menas Kafatos og Robert Nadeau med flere også et bevidst univers. (Se Læsetips og Litteraturfortegnelse.) Og inden for astrofysikken finder vi eksempelvis den nye Endless Universe-teori (Steinhart & Turok, 2008), som til forskel for den klassiske Big Bang-teori ikke ser Big Bang som en "tidernes begyndelse", men blot som én hændelse ud af en mangfoldighed af lignende hændelser; som en detalje i et evigt og uendeligt univers; dvs. der findes ingen begyndelse, og ingen afslutning. Den berømte matematiker og fysiker Roger Penrose har også fremsat en teori om, at vort univers hverken er det første eller det sidste, men at det tværtimod er en uendelig proces med tilbagevendende "Big-Bangs", hvor det ene univers afløser det andet, Cycles of Time (Penrose 2010). Og et bevidst, evigt og uendeligt univers udgør også bærende element i den kundskab, som intuitionsbegavelser og mystikere* gennem tiderne har formidlet.

Unægteligt er det en svimlende tanke, at "alt", hele tilværelsen - selv bevidstheden - er evig og uendelig ... Og dette sammen med meget andet appellerer til en helt ny betragtningsmåde og virkelighedsforståelse; et nyt paradigme: Et Kosmisk Paradigme.

Vi henviser her til siden "Outlook on Consciousness, Physics, Science..." som bl.a. kort gør rede for den årlige internationale konferense Toward a Science of Consciousness TSC, hvor man behandler spørgsmålet om, hvad bevidsthed er; om universet er bevidst; om Science and Spirituality kan forenes; om "jege'et" og vores livsoplevelse; og om hvad energi og materie er - og meget mere ... I den forbindelse anbefaler vi også, Consciousness Beyond Life av Pim van Lommel (2010).

 

*) Mystiker: af det græske "mystés". Dvs. nogen, som har sin viden inde fra sig selv; fra sit eget indre, uafhængigt af skoling etc. Mystikere har eksisteret til alle tider og i alle kulturer. De hævder bl.a., at universet - ja, hele verdensaltet - er en levende organisme samt at der er en mening med livet.

 

   



Paradigmeskifte

En virkelig foregangsmand i denne sammenhæng er den store danske intuitionsbegavelse Martinus Thomsen, der udfra intuitionsbaserede oplevelser har opstillet et helt nyt verdensbillede; et verdensbillede, som også giver særdeles logiske og sammenhængende svar på de evige spørgsmål: Hvorfra kommer vi? Hvorfor er vi her? Og hvor er vi på vej hen? Hvad er i det hele taget meningen med det hele?

Vi lever i en fantastisk spændende brydningstid, hvor meget med stor tydelighed viser, at vor nuværende virkelighedsforståelse er i færd med at blive erstattet af en ny. Paradigmeskiftet er både dybtgående og omfattende, og der forekommer her, ligesom i mange andre sammenhænge, en naturlig modstand mod det nye, og ligeledes en frygt for forandringer samt alt, hvad de kan føre med sig. Tænk eksempelvis på det tidligere geocentriske verdensbillede, da det endog var strafbart at påstå, at Jorden var flad, ligesom man i fuldt alvor var bange for at vove sig for langt ud med risiko for at "trille ud over kanten". Og følgelig kan det nu og da forekomme lettere og mere trygt at holde fast ved det gamle ...

Engang troede vi, at Jorden var flad.
Nu ved vi, at den er rund.
I dag tror vi på døden og at livet er endeligt,
men vi vil før eller siden opdage, at det er evigt og uendeligt ...

Frit efter van Gogh



Følg med; tag skridtet over tærskelen






Følg med; tag skridtet over tærskelen til det nye paradigme og mød en større virkelighed ...


En helt Ny Virkelighedsforståelse
- Et Kosmisk Paradigmeskifte

Et paradigmeskifte fra en materialistisk, mekansitik verdensbillede og virkelighedsopfattelse, hvor tilfældigheden råder - til en virkelighedsforståelse, hvor verdensaltet er levende og uendeligt, og hvor livet og evolutionen i samspil med evige skabeprincipper samt orokkelige naturlove styres af og reguleres av en altomfattende universel bevidsthed. Verdensaltet fremstilles som noget evigt og uendeligt med dybest set immateriel status, helt i overensstemmelse med den indsigt, man nu inden for naturvidenskaberne begynder at nærme sig; ikke mindst via fremskridtene inden for partikelfysikken og astrofysikken. Livet og fænomenet oplevelse og bevidsthed fremhæves som evige realiteter. Det vi kalder "døden" er blot et udtryk for, at livet en tid fortsætter i en anden dimension. Vi er alle udødelige dele af den uendelige livshelhed, vi kallar Kosmos ...





Martinus - Martinus Kosmologi


I teksten herunder forekommer begrebet "åndelig videnskab", (Martinus egen benævning) og da ordet "åndelig" for mange kan have en lidt religiøs eller fad klang, følger der nedenstående (under rubrikken "Intuition") en forklarende tekst til udtrykket.

Martinus Thomsen (1890-1981) blev født i Sindal i det nordlige Jylland og voksede op i den typisk danske landsby under meget beskedne forhold, hvor undervisningen i den almindelige folkeskole blot bestod af nogle få undervisningstimer om ugen. Han arbejdede senere som mejerist og beskrev sig selv som "et helt ubelæst menneske". I foråret 1921, efter læsningen af en bog om meditation, fik han lyst til selv at prøve at meditere, og under forsøget herpå fik han helt uventet flere intuitionsbaserede oplevelser. De pågældende forsøg åbnede for en helt ny sanse- og erkendelsesevne hos Martinus. Han beskrev, at han nåede et andet og højere bevidsthedsniveau; en udvidet bevidsthedstilstand baseret på noget, han senere omtalte som "kosmisk bevidsthed". Dette ledte til en gennemgribende forvandling af ham, der bl.a. indebar, at han via intuition havde adgang til en universel og altomfattende informations- og vidensbank; et "visdomsocean", for at bruge hans egne ord. Martinus var virkeligt en meget stærk og udpræget intuitionsbegavelse. I sin levetid formulerede han gennem tekster og symboler et helt nyt verdensbillede af kosmologisk karakter og omfang: "Martinus Kosmologi", beskrivende et levende, evigt og uendeligt verdensalt. Hans arbejde rummer omfattende analyser af og forklaringer på livets og tilværelsens fundamentale principper. Det kan dertil føjes, at Martinus også var et meget varmt, generøst og inderligt menneske, empatisk, betænksom, munter og til det yderste lattermild. (Flere Billeder, Martinus - Klik her) (Video om Martinus, biografi og introduktion, "Martinus: Mennesket og Verdensbillede").

Per Bruus-Jensen (tidligere elev og samarbejdspartner til Martinus præsenteres nedenfor under "Martinus og Per Bruus-Jensen - Det Kosmiske Verdensbillede") beretter her om baggrunden for betegnelsen 'Martinus Kosmologi':
"Martinus havde bl.a. givet mig opgaven at udarbejde et korrespondancekursus, der systematisk beskrev det verdensbillede, han selv formidlede. Kurset ligger også til grund for mit hovedværk i 4 bind: "X" - En komplet indføring i Martinus Kosmologi; X-værket. Det var i 1959 i forbindelse med lanceringen af mit korrespondancekursus at vi - ikke mindst Martinus selv - indså, at udtrykket "åndsvidenskab" (som Martinus anvendte) nok ville virke for provokerende og skræmmende på mange. Som alternativ foreslog jeg derfor betegnelsen "Martinus Kosmologi", idet ordet Kosmologi jo ordret oversat betyder "Læren om Kosmos - det ordnede verdensalt", og det passede dermed som fod i hose til det verdensbillede Martinus præsenterer og beskriver. Martinus blev hurtigt stemt for navnet og besluttede samtidigt, at Instituttet på Mariendalsvej straks skulle skifte navn fra "Martinus Åndsvidenskabelige Institut" til blot "Martinus Institut". Endvidere lagde han vægt på at Instituttets blad på et tidspunkt skulle genopstå under navnet KOSMOS (på det tidspunkt udkom der blot et såkaldt Kontaktbrev)."


Intuition

Med hensyn til intuition skal opmærksomheden henledes på, at mange videnskabsmænd og forskere ofte henviser til netop intuition som en betydningsfuld og afgørende faktor i deres arbejde - ja, nu og da tilmed mere eller mindre udslagsgivende og banebrydende. I den forbindelse kan det tilføjes, at et standardspørgsmål til nobelpristagerne i TV-programmet "Geniernes spekulationer", hver eneste år har handlet om intuitionens betydning. For Martinus' vedkommende var intuitionen helt afgørende og på et virkeligt højt niveau - og den "åndelige videnskab" (Martinus egen benævning) han introducerer og formidler i sin Kosmologi, er helt og holdent intuitionsbaseret. Begrebet "åndelig" refererer i den forbindelse til kvalitative, ikke-fysiske energier og energifrekvenser, intuitionsenergien er i samme forbindelse den relativt stærkeste af disse, (beskrives meget udførligt i det Kosmiske Verdensbillede).

 

   



Fra Materiebevægelser til Livsytringer

Dagens videnskab er i princippet henvist til at observere samt intelligensmæssigt analysere materiebevægelser. Martinus betoner her, at fremtidens forskere med en voksende intuition vil nå frem til at kunne se og forstå, at materiebevægelserne i virkeligheden er livsyttringer. Man vil indse, at alt i universet er udtryk for liv, og at alle slags bevægelser er udtryk for, eller manifestationer af levende væseners bevidsthedsliv; deres uophørlige vilje til at skabe og opleve livets utallige forskellige muligheder. Iflg. Martinus er livets fornemste kendetegn netop bevægelse.

Det skal i øvrigt her pointeres, at Martinus i stort og småt opfordrer til, at man ikke skal tro ham blindt, men derimod gå ud i livet og naturen og dér undersøge, om han har ret eller ej.



Kosmisk Videnskab

Martinus gav også udtryk for "the meeting between Science and Spirituality". Det gjorde han bl.a. ved at betone, at naturvidenskaben (og øvrig traditionel videnskab) og den åndelige videnskab (inklusive den intuitive erkendelse, han selv formidlede) før eller siden vil mødes og forenes til en fælles videnskab; en altomfattende Kosmisk Videnskab. Det skal også pointeres, at Martinus uden forbehold fremhæver naturvidenskabens værdi og samtidig betoner "hvor vigtig og uundværlig"* denne videnskab er for vor udvikling; for at "udvikle evnen til en forening med en højere bevidsthedstilstand"**.

*) Livets Bog 1, stk. 136; **) Livets Bog 1, stk. 230.

Følgende citat fra Martinus' hovedværk Livets Bog og Det Evige Verdensbillede giver tydeligt udtryk for dette:

 

Da videnskaben udgør den første begyndende viden om verdensaltet og tilværelsen, bliver den således den kosmiske eller åndelige verdens periferi. Den er den gryende kosmiske bevidsthed. Den er den friske søluft i nærheden af havet. Den moderne videnskab vil altså i virkeligheden være et uomstødeligt bevis for jordmenneskehedens åndeliggørelse. Træk videnskaben fra dets bevidsthed, og tilbage bliver kun en primitiv dyrebevidsthed, der kun er modtagelig for grov påvirkning.
(Livets Bog 1, stk. 180).


Det rent materialistisk verdensbillede vil derfor kun udtrykke et billede af et ocean af højst forskellige bevægelsesarter, uden at disse af den samme videnskab er kendt som udtryk for det bag disse eksisterende liv eller bevidsthed. Men denne videnskab er alligevel absolut nødvendig for menneskene og vil efterhånden blive opklaret og forbundet med den åndelige eller kosmiske videnskab. Disse to videnskaber vil således efterhånden blive til een videnskab, der vil udgøre den absolutte sandhed og dermed selve livsmysteriets løsning. Den materialistiske videnskab er jo netop begyndelsen til sandhedens opklaring eller åbenbaring på det rent stoflige eller materiemæssige område i livsmysteriets løsning.
(Det Evige Verdensbillede 1, side 84).


Endvidere nogle ord fra en af vor tids mest kendte videnskabsmænd:

Den kosmisk religiøse erfaring er den stærkeste og ædleste bag den naturvidenskabelige forskning.
Albert Einstein



Tilværelsens "to sider"

Men kan forenklet illustrere naturvidenskabens aktuelle situation med henvisning til en bog: Man kender "bogens" (læs naturens) fysiske/materielle side; man har mængder af fysiske data: mål, vægt, papirkvalitet, skrifttegnenes varierende former, størrelse og antal mv. Man har altså samlet en enormt detaljeret og værdifuld viden om "bogens" fysiske/materielle side, og udforskningen af denne side er dermed nået så langt, at man bl.a. begynder at ane, at alle disse "skrifttegn", der findes i "bogen", faktisk kan tænkes at have signifikans og et indhold, samt at der i så fald - logisk set - må forekomme en tænkende og skabende bevidsthed bag det hele. Med udgangspunkt i det rent fysiske/materielle nærmer man sig med andre ord det bagvedliggende parafysiske og åndelige/immaterielle indhold. Men dette immaterielle indhold kan man ikke udforske med de nugældende instrumenter og forskningsfaciliteter. Derimod er det iflg. Martinus muligt via den kosmiske videnskab og den intuitive erkendelsesmetode. Ved hjælp af disse fortrin bliver man i stand til både at kunne læse teksten og forstå indholdet, og man kan derfor her tale om en "kosmisk semiotik".
(Semiotik: studiet af tegns betydning eller mening.)



Martinus og
Per Bruus-Jensen

-Det Kosmiske Verdensbillede

I sommeren 1957 kom den da 25-årige Per Bruus-Jensen/PBJ (1932-) i kontakt med Martinus, hvilket blev starten på et 20-årigt nært samabejde imellem dem. De første 10 år var samarbejdet på Martinus' eget initiativ præget af intensiv undervisning, der formede sig som spørgsmål og svar mellem elev og lærer. Disse samtaler kunne ofte være anstrengende for begge parter: Martinus, med hans tilgang til sin intuitive og for ham selvindlysende kundskab, havde nu og da svært ved at forstå, at noget kunne være uklart. Og ikke mindst derfor kunne det tilsvarende være svært for PBJ med hans behov for præcision og systematik at redegøre for, hvori det uklare bestod på en sådan måde, at Martinus forstod problemet. Men når det så lykkedes, kom svaret og løsningen næsten også altid omgående, og med baggrund i dette blev det efterfølgende PBJ's hovedopgave at præcisere, systematisere og konkretisere den intuitive viden, som Martinus formidlede, samt senere yderligere at udvikle og skabe koblinger mellem Kosmologien og Naturvidenskaben; "Spirituality - Science".

Martinus udtrykker bl.a. følgende vedrørende PBJ og hans arbejde:

Han spiller en meget stor rolle i min missions og vor fælles store sags fremtid. Han er den, som absolut rækker højest op, når det drejer sig om at forstå mine kosmiske analyser. Han har kunnet følge mig i alle de analyser, jeg til dato har skabt, og ligeledes er han begyndt selv få intuitive oplevelser.

Det er blevet Pers opgave at systematisere stoffet, for det er jeg jo ikke så god til.



Undervisningen og samtalerne med Martinus berørte nu og da emner og områder, som Martinus ikke selv havde behandlet i sine bøger m.m., men som for størstedelens vedkommende nu genfindes i PBJ's litteratur. Efter årene hos Martinus har PBJ udfra en bred tværvidenskabelig orientering brugt sit liv på over en bred front at bygge broer mellem Martinus Kosmologi og naturvidenskaben. Og resultatet er bemærkelsesværdigt. Udfra Martinus' verdensbillede præsenterer PBJ i sit forfatterskab en virkelighedsbeskrivelse, der leder til et paradigmeskifte; mere præcist et skifte fra et materialistisk, mekanistisk verdensbillede behersket af tilfældigheder til et virkelighedsbillede, iflg. hvilket verdensaltet er uendeligt og levende, og hvor livet styres og reguleres af en altomfattende universelt bevidsthed, der bl.a. kommer til udtryk gennem den form for skabelse, vi kalder evolution. Verdensaltet fremstilles som noget evigt, uendeligt af dybest set immateriel natur, helt i overensstemmelse med mange af de forskningsresultater, som ikke mindst partikelfysikken og astrofysikken i vor tid i stadigt større omfang tegner sig for. PBJ præsenterer detaljerede beskrivelser og analsyer af Livet og Eksistensen med tilhørende underliggende fundamentale principper og naturlove.



Det kosmiske verdensbillede viser, at evolutionen, tilværelsen samt alle former for liv er forbundet med en reel og dybere mening. En mening, der ydermere kan begrundes logisk. Det evige verdensalts grundtone påvises at udgøre en integreret harmoni af intelligens, visdom og kærlighed. Gennem det kosmiske paradigme får vi logiske og konsistente svar på de fundamentale eksistentielle spørgsmål. Livet og fænomenerne oplevelse og bevidsthed afsløres som evige realiteter, således at begreber som udødelighed og reinkarnation naturligt lader sig forklare som logiske konsekvenser af virkelighedens sande indretning. Det, vi kalder "døden", er i virkeligheden blot udtryk for, at livet et stykke tid fortsætter i en parafysik dimension, hvorefter vi atter vender tilbage til den fysiske verden. Det kosmiske verdensbillede giver m.a.o. fremtidshåb. Vi er alle udødelige dele af en uendelig helhed - noget, som adskillige mystikere gennem tiderne har hævdet - og som flere og flere mennesker i dag aner gennem egne såkaldte enheds- eller helhedsoplevelser. Vi betoner også, at meget af den viden, men nu nærmer sig inden for naturvidenskaben (ikke mindst inden for fysikken), samt den virkelighedsforståelse, der følger heraf, i mange tilfælde giver anledning til eksistentielle konklusioner, der helt ligger på linie med det kosmiske paradigme. Noget, som på forskellig måde kommer til udtryk hos flere af vor tids største forskere; eksempelvis Planck, Einstein, Wheeler, Bohm og Heisenberg m.fl. (Flere Billeder, Per Bruus-Jensen - Klik her)


Som en mand, der har viet hele sit liv til den "hårdeste" videnskab, der findes, nemlig udforskningen af materien, kan jeg på grundlag af studiet af atomet udtale følgende: Der findes ingen materie som sådan! Al materie skabes og eksisterer bare takket være en kraft, som bringer atomets partikler til at vibrere og holder sammen på disse miniature-solsystemer . Og bag om denne kraft må vi antage eksistensen af en bevidsthed og et intelligent sind. Dette sind er al materies sande udspring.
Max Planck



De To Grene

Som vi ser det, kendetegnes Martinus Kosmologi af to retninger eller "grene", der taler til menneskers forskellige behov og præferencer.

I sit livs aften samlede Martinus sin egen produktion: Livets Bog 1-7; Det evige Verdensbillede 1-4 samt en række kompletterende bøger, skrifter mv. under fællesnavnet Det Tredje Testamente. Dette værk ser umiddelbart ud til først og fremmest at rette sig mod det religiøst søgende menneske og giver religionernes indhold logiske forklaringer; belyser ligeledes indholdet i de religiøse myter og budskaber, og påviser samtidig oplagte misforståelser og mistolkninger. Denne gren formidler m.a.o. en intellektualisering af religionernes budskaber med udgangspunkt i kristendommen. Det faldt i samme forbindelse Martinus naturligt fortrinsvis at relatere sin kosmiske viden til kristendommen, idet denne kulturtradition spillede en rolle som det helt dominerende indslag i hans baggrund og opvækst i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Dette afspejler sig også i Martinus tekster og hele terminologi, der tit er religiøst influeret, samtidig med at hans sprog er smukt og farverigt.

Den anden 'gren' har en mere naturvidenskabelig retning og karakter; bl.a. ved dybtgående at analysere og præcisere de fundamentale principper og strukturer i det kosmiske verdensbillede. Martinus lagde således selv grunden til denne 'gren' og tilførte den yderligere vægt gennem sin specielle undervisning af Per Bruus-Jensen, hvis fortsatte og udviklende arbejde bygger broer til naturvidenskaben og herved møder denne, samtidig med at værdigrundlagets og moralens gennemgribende betydning også påvises og forklares. Denne gren af Martinus Kosmologi tilstræber kort sagt direkte at møde naturvidenskaben og på denne måde bidrage til udviklingen af en altomfattende kosmisk videnskab med tilhørende helhedssyn. Herved taler denne gren ikke mindst til rationelt søgende mennesker; eksempelvis den moderne humanist og det videnskabeligt orienterede og søgende menneske. New Cosmic Paradigm (NCP) med X-AIONS repræsenterer denne gren, men fokuserer også på det kosmiske paradigme i dets helhed. Se "Om NCP X-AIONS".

 

I Martinus egen litteratur forekommer der nu og da lidt forskellige synspunkter og perspektiver, og desuden findes der varierende tolkninger af hans kosmologi; "de to grene deles m.a.o. yderligere op ." Vi ønsker at tydeliggøre, at NCP arbejder helt uafhængigt og holdningsmæssigt tegner en profil jfr. ovenstående.

Det kan tilføjes, at mange inspireres af begge grene. De supplerer hinanden og hjælper os i vor udvikling fra "tro og uvidenhed" til "viden og indsigt". Illustration af De To Grene

 

Man kan se den minde-eg, som Martinus i 1972 plantede ved sit barndomshjem i Sindal som et smuk og talende illustration af den kosmiske videnskabs to grene. Egens stamme deler sig nemlig tidligt i to grene, hvilket kan ses som en symbolsk bekræftes på, at de to aspekter af Martinus Kosmologi giver sig udtryk i to hovedretning som svar på menneskers forskellige behov og præferencer. Men vi betoner, at grenene udgår fra samme stamme; næringen tages fra de samme rødder, og grenene vokser foroven sammen til en skøn trækrone og danner her en helhed. Opdelingen af det kosmiske verdensbillede i to "grene" er m.a.o. bare midlertidig. Den pågældende opdeling symboliserer to veje, som leder til samme helhed; til samme erkendelse og bevidsthed om livets storhed og inderste kerne - til En Større Virkelighed ...

   



Det Kosmiske Verdensbillede - Naturvidenskaben - Religionen

Det kosmiske paradigme vil erkendelsesmæssigt og på en naturlig måde bane vej for en helt ny følelse af ansvar for denne planet, vi mennesker direkte har indflydelse på, men som for nuværende er inde på en farlig kurs som følge af vor handlemåde. En handlemåde, som i mangt og meget styres af en kortsigtet økonomisk tænkemåde: "Business as usual".

Erkendelsesmæssigt vil det kosmiske verdensbillede først og fremmest kunne løse naturvidenskaben fra dén golde materialisme og ateisme, som hidtil i høj grad præget den. Og omvendt vil en kosmisk orienteret naturvidenskab via sine teknologiske "spin off's" sammen med en øget forståelse af virkeligheden, kunne lede det menneskelige følelsesliv ind i positive og konstruktive baner, der effektivt udfrier os af de farer, som nu truer alt liv på planeten.

Oven i dette vil det kosmiske verdensbillede endelig kunne lede de religiøse forestillinger fra troens og dogmernes verden til et fordomsfrit og personligt syn på hele den religiøse side af livet. Gennem videnskabeliggørelsen af selv denne side af tilværelsen bekræftes det, at den kosmiske videnskabs to "kulturer" er to sider af samme sag: Det Kosmiske Paradigme.


Det kræver en helt ny slags tækning at løse de problemer, vi har skabt med den gamle måde at tænke på.
Albert Einstein


   


At leve i verden uden at nå til indsigt i dens mening er som at gå omkring i et stort bibliotek uden at røre ved bøgerne.
The Secret Teaching of All Ages

 

Det mystiske er det mest fantastiske, vi kan opleve. Det er kilden til al ægte kunst og videnskab.
Albert Einstein

 


Mennesket og Virkeligheden
- At forstå virkeligheden som den er -


Meget taler for, at menneskehedens store problem frem for alt er af ontologisk art, dvs. har sin årsag i svigtende virkelighedsindsigt, bl.a. vedrørende det grundlæggende faktum, at vi alle er aktører, som indtil den mindste detalje selv former vor skæbne og vor fremtid. Det er ud fra denne sammenhæng mellem virkelighedsindsigt og skabelse af skæbne at Martinus udtaler: "hvor uvidenhed fjernes, ophører det såkaldte onde med at eksistere". Det skal tilføjes, at den "uvidenhed", Martinus her refererer til omfatter både intellektuelle, emotionelle og moralske aspekter. Vor svigtende virkelighedsindsigt bevirker helt enkelt, at vi på mange områder ganske handler i blinde. Vi forstår ikke samspillet mellem årsag og virkning, konsekvenser og deres oprindelse, og i denne uvidenhed finder vi også årsagerne til krig, konflikter og mishandling samt udbytning og misbrug af mennesker, dyr og natur; endvidere årsagerne til miljøforstyrrelser og sygdomme sammen med mange andre negative og destruktive effekter optrædende på en rigdom af planer i konsekvens af vor handlemåde. Når vi forstår virkeligheden, som den de facto ér og fungerer, vil vil også handle anderledes ...

 

Indholdet i det kosmiske verdensbillede hjælper os m.a.o. til at forstå virkeligheden bedre, hvilket bl.a. fører med sig, at vi udvikler en ny bevidsthed og en ny handlemåde grundet på nye værdinormer på en etik og moral med afsæt i virkelig altruisme. Paradigmeskiftet, fra en materialistisk virkelighedsopfattelse, iflg. hvilken tilfældighed styrer alt, til en kosmisk virkelighedsforståelse, efter hvilken verdensaltet er levende og bevidst — leder naturligt til gennemgribende og positivt revolutionerende forandringer af konkret betydning for os alle: for individ, samfund, miljø og hele vor omverden (natur, helbred, økonomi, ligeværdighed, uddannelse, forskning, retsvæsen etc.). Og her er vi allerede begyndt at tage de første spæde skridt, ikke mindst gennem FN og andre humanitære organisationer, samt yderligere gennem øget miljøbevidsthed, stræben mod ligeberettigelse og fastlæggelse af retfærdighedskriterier m.m.


En Ny Tid ...

Gennem forståelse og indsigt i, at vi alle er udødelige dele af en uendelig helhed; at vi selv skaber vor skæbne og fremtid; at livet er evigt, og at det, vi kalder "døden", bare indebærer, at livet en tid fortsætter i en anden dimension og når vi dertil forstår rækkevidden af loven om årsag og virkning samt den dybere sammenhæng mellem handlinger og deres konsekvenser etc. — da vil også vort syn på livet og samfundet undergå en dybtgående forvandling. Og i kølvandet af denne forandring følger også en radikal forandring af samfundet som en naturlig konsekvens. Med andre ord: I takt med at vor forståelse og bevidsthed om livet og virkelighedens inderste natur øger, vil vi i fællesskab kunne skabe en bedre verden; en mere kærlighedspræget tilværelse for alle levende væsener.

 

- Følg med; tag skridtet over tærskelen til Det Nye Paradigme og mød En Større Virkelighed ...


Livets fornemste kendetegn er bevægelse og oplevelse.
Evigheden er den stilhed ud fra hvilken al bevægelse kan konstateres.
Bevidsthed er oplevelsen af bevægelse. At benægte, at der findes "noget", som oplever, kan ikke lade sig gøre uden at man samtidig fornægter sin egen eksistens ...
Frit efter Martinus

 

 

Universel viden gennem tiden

- En Ny Kosmisk Verdensimpuls

Det skal tilføjes, at Martinus Kosmologi som repræsentant for "Det Kosmiske Verdensbillede" er eksponent for en ny, højere fortsættelse og opdatering af dén universelle viden, som gennem tiderne har været formidlet af mystikere og vise i både Øst og Vest; fx i form af indisk visdomstradition, Sufimestre samt skikkelser som Rama, Krishna, Buddha og Jesus m.fl., der af pædagogiske grunde alle formidlede deres budskab i en forenklet form - ofte i myter, lignelser og billedsprog, tilpasset tidens mennesker, så de ville være i stand til at forstå budskabernes pointer.

Men udviklingen accelererer nu enormt og er svimlende; ikke mindst når man ser tilbage. Man kan bare tænke på fremskridtene inden for videnskab og teknologi inden for de sidste 100 år, og som netop Det Kosmiske Verdensbillede takket være Martinus' indsats er tilpasset i den forstand, at det nøje matcher det udviklingstrin samt den intelligens, viden og moderne naturvidenskab, vi har i dag. Det repræsenterer det Martinus benævner en ny "kosmisk verdensimpuls" (evolutionær impuls), tilpasset mennesket her og nu. Og ved sit omfang og sin detaljerigdom samt logiske virkelighedsbeskrivelse er det i vore øjne enestående - hidtil har vi ikke fundet nogen eller noget, der formidler en så omfattende og detaljeret logisk beskrivelse af virkeligheden (man kan finde dele og fragmenter hos mange, men helheden og detaljeniveauet mangler). Se i øvrigt "Koncentreret udrag af Det Kosmiske Verdensbillede" i 9 punkter, der i sammentrængt form giver et indtryk af kosmologiens omfang, se nedan.

Som nævnt var Martinus i dette liv et ubelæst menneske, og hade dermed problemer med at koble sin intuitive viden og indsigt sammen med fakta inden for moderne videnskab. Detta blev framför allt PBJ´s upgave, der med udgangspunkt i godt 10 års intensiv undervisning hos Martinus efterfølgende (på Martinus' egen opfordring) har brugt resten af sit liv på at systematisere og udvikle Martinus' omfattende og dybe viden og intuitive indsigt og i samme forbindelse også har bestræbt sig på at bygge bro til forskellige grene af naturvidenskaben. Og hermed imødekommer den gamle visdoms- og videnstradition på en ny og detaljeret måde såvel de store, aktuelle spørgsmål inden for moderne naturvidenskab som det rådende behov i menneskeheden generelt for et nyt og opdateret verdensbillede med tilhørende virkelighedsbeskrivelse.

 

 

Koncentreret udrag af

DET KOSMISKE VERDENSBILLEDE

Et Nyt Kosmisk Paradigme — Et helt Nyt Virkelighedskoncept — kan af naturlige grunde selvsagt ikke sammenfattes kort i nogle få sætninger, og det betones at nedenstående må ses som en uhørt summarisk redegørelse for nogle af det Kosmiske Verdensbilledes særligt bærende emner, holde- og hovedpunkter. Herunder følgende:

 

1. Vor Evighedsnatur; bl.a. hvordan vi Overlever "Døden". Meget kortfattet udtrykt muliggøres dette ved at vi foruden vor timelige, fysiske krop også råder over en udødelig parafysisk struktur eller organisme. Vi får en redegørelse for hvorledes denne parafysiske organisme er opbygget og fungerer. Eksempelvis beskrives de såkaldte talentkerner, der bl.a. muliggør at vi tager vore erhvervede egenskaber, evner og færdigheder med os fra liv til liv (hvilket udgør en absolut forudsætning for vor udvikling). Her kan det oplyses, at de omtalte talentkerner også i høj grad er relevante inden for området epigenetik, idet de direkte påvirker DNA-spiralens gener. Endvidere belyses det, hvorledes livet efter den fysiske død fortsætter og udfolder sig i en parafysiske eksistenssfære og hændelsesforløbet frem til en ny fysisk inkarnation medregnet.

"Døden er Livets største overraskelse" - Martinus

 

2. Hvad Bevidsthed er samt hvorledes Livsoplevelse foregår. Belyser bl.a. de processer og parafysiske strukturer, der side om side med den fysiske hjernevirksomhed udgør grundlaget for vor evne til at opleve, huske, tænke, føle etc. — ja, for hele vort bevidsthedsliv. Nævnte parafysiske strukturer kan som organiske faktorer betragtet arbejde uafhængigt af den fysiske organisme og bidrager herved til at sikre reinkarnationsprocessen og individets personlige evolutionsforløb på længere sigt.

 

3. Hvad vort "Jeg" og vor "Sjæl" er, samt hvordan den overordnede "motor" med den tilhørende drivkraft bag hele menneskets mentale aktivitet er beskaffen og fungerer; presenterer herved også en grundlæggende forklaringsmodel for den menneskelige psykologi som helhed.

 

4. Hvordan vi kan påvirke vår Fremtid og vor "Skæbne". Belyser den såkaldte frie viljes samspil med tilværelsens lovbundethed (naturlove og principper). Vi opnår grundlæggende indsigt i sammenhængen mellem årsag og virkning, initiativer og konsekvenser.

 

5. Hvordan vi udvikles gennem en Spiralformet Evolution. Livet påvises som evigt for den enkelte og former sig for alle levende væsener som en rytmisk krops- og bevidsthedsevolution mod stadig højere former for livsudfoldelse. Beskriver spiralkredsløbets seks tilværelsesplaner/dimensioner, som alt levende på stadigt nye måder igen og igen gennemvandrer i forbindelse med den personlige evolution.

 

6. Hvorledes vi alle er Udødelige Livsenheder i en Altomfattende Enhed, en Livshelhed; et evigt og uendeligt Multivers, et altomfattende, levende og bevidst Kosmos ... "Nonduality", vi er "alle en" (flere og flere mennesker har spontane "kosmiske glimt" og såkaldte enhedsopplevelser), komplementariteten helhed/enhed - dualitet/separation og "the Structure of Entanglement" er beskrevet og forklaret.

 

7. X-Strukturen: den Grundlæggende Struktur for Virkeligheden, Livet og Bevidstheden.
Den grundlæggende, initiale virkelighed - både objektivt og subjektivt - er i sin basale natur Noget immaterielt, en verden af tomhed og stillhed. X-strukturen udgør selve urgrunden for Virkeligheden, Livet og Bevidstheden - ja, for alt, som eksisterer. Denne fundamentale såkaldte X-struktur er i princippet den samme for alt liv på alle niveauer, herunder det uendelige Kosmos - og aktiverer og transformerer tomheden og stilheden til energi, kraft, bevægelse, materie og livsoplevelse/bevidsthed.
Eksistenens urdomæne "X0" er en altomfattende, umanifesteret, virtuel verden af tomhed og absolut stilhed; en verden, der i virtuel form rummer et uendeligt potentiale af skabende muligheder og aktiverer konstant et udeleligt, integreret triplementært (tre-enigt) funktionsprincip "X", der omfatter tre funktionsaspekterne (de tre forskellige operationelle roller):
X1 - det skabende og oplevende Noget (subjektet/Jeget) - tomhed, stilhed
X2 - dette Nogets skabe- og oplevelsesevne - energi
X3
- det skabte og livsoplevelsen, dvs. X3 = resultatet af interationen mellem subjektet (X1) og dets skabe-/oplevelsesevne (X2) repræsenteret ved den materielle illusion som objektiv virkelighed på den ene side, og oplevelsen af den samme som subjektiv virkelighed på den anden side - energiomsætning, bevægelse


X-Strukturen fremviser også de syv ekstremt subtile, kvalitative "grundenergier" (elementarenergier) med deres specifikke egenskaber. Alt i tilværelsen består af nævnte grundenergier - fra de mest subtile, såsom vort bevidsthedsliv, tanker, følelser, erindringer, osv., til det mest massive såsom fysisk materie, sorte huller, etc. En af grundenergierne, den primære elementarenergi ("moderenergien"), rummer og virker via en række såkaldte "kosmiske skabeprincipper" eller morfogenetiske effektkonstanter med hver deres særlige egenskaber; dvs. udgør formgivende og strukturerende kræfter, som opretholder og organiserer livet og virkeligheden. Vi kan empirisk konstatere virkningerne af disse morfogenetiske effektkonstanter, blandt andet i form af det, vi kalder naturlovene og naturkonstanter med deres yderst delikate præcision og nøjagtighed, osv. Skabelse (X3) involverer energiomsætning og manifesterer sig i praksis som bevægelse, nemlig via de fem universelle bevægelsesarter: grundbevægelse (afstandsrelateret bevægelse "fra A til B" ), rum, tid, transformation/ forvandling og materie. Livets fornemste kendetegn er netop bevægelse - bevægelse er det ultimative udtryk for liv. Bemærk, at alle bevægelser i Kosmos neutraliserer hverandre, hvilket bekræfter den altomfattende X0-natur (tomhed og stilhed).

Mere information om X-Strukturen:

X-Strukturen - Abstrakt (meget kort)

Ontologi - X-Strukturen; Grundstrukturen for Livet og Virkeligheden


8. Hvad Materie og Energi er. Fra fysikken ved vi, at de s.k. partikler udgør en meget lille del af materien og at et tilsyneladende "tomrum" her er dominerende. Dette tomrum udgør hele 99,999...9%. Fysikerne omtaler det som "nullpunktfeltet" og har indset, at det faktisk ikke er tomt, men tværtimod rummer utrolige koncentrationer af yderst subtil energi — s.k. vakuumenergi, (der fysisk set har virtuel status, idet den unddrager sig fysisk registrering og derfor mht. sine egenskaber mere eller mindre er ukendt). Det Kosmiske Verdensbillede beskriver de nævnte subtile energier som de syv grundenergier (se stk 7 ovenfor), alle med hver sine specifikke kvaliteter og egenskaber — hvilket er et helt nyt koncept! Disse kvaliative grundenergier har også indbyrdes forskellige styrker og gennemslagskrafter, og udgør "materiale" for alt i tilværelsen — Alt er opbygget af grundenergier, fra den mest massive, fysiske materie til det mest subtile, som eksisterer; inkl. vort bevidsthedsliv (tanker, følelser, erindringer etc.). Grundenergierne er beskrevet detaljeret i det Kosmiske Verdensbillede inden for området Kosmisk Kemi.
Videre beskrives også hvordan partikler og materie skabes af grundenergierne i nullpunktsfeltet, samt at de pågældende partikler faktisk er identiske med disse energier, om end i kondenseret form. Med andre ord: partikler er kondenseret/fortættet energi. Einsteins berømte formel E = mc² udvikles til X2 = mc², og energibegrebet tydeliggøres som noget i grunden immaterielt.

 

9. "Teorien om Alt" og GrundEnergiTeorien - GET
Fysikerne har som bekendt længe arbejdet intensivt på at forene de fire naturkræfter (gravitationen, elektromagnetismen, den stærke og den svage kærnekraft) i det de benævner "Teorien om Alt", men hidtil uden held. NCP presenterer (2012) Leif Petterssons banebrydende og særdeles tankevækkende materiale, der bl.a. viser en ny model, GrundEnergiTeorien - GET som de facto forener de omtalte fire fundamentale naturkræfter — dvs. fremlægger en modsigelsesfri og derfor såre tilforladelig "Teorien om Alt". Desuden fremlægges hypoteser, som forklarer de bagvedliggende mekanismer for Einsteins almene og specielle relativitetsteorier, kvantefysikken med dens hypotetiske gravitoner, Higgspartikler med mere, samt den gådfulde mørke materie og den mørke energi. Logiske og sammenhængende løsninger gives på mange af fysikkens uløste gåder, inklusive meget af det, man arbejder med i menneskehedens hidtil største forskningsprojekt via partikelacceleratoren i CERN ...
Klik her for information om den svenske bog
Fysiken, Martinus Kosmologi och Teorin om Allt - GrundEnergiTeorin, GET (The Fundamental Energy Theory - FET) (Sv, Eng), udgivelse 23 april 2012. Klik her for information om den engelske bog

Klik her for en lille fordybning til stk 8-9

 

   


 

Læsetips og Litteraturfortegnelse


I tilslutning til dette præsentationsafsnit anbefaler vi følgende litteratur, samt til denne website's øvrige sider (hvilke vil blive oprettet successivt) for eksempel En Ny Virkelighedsforståelse, Det Kosmiske Verdensbillede - Introduktion og Teori, Outlook on: Consciousness, Physics, Science ..., Artikler: Bevidstheden, Livet, Døden, Kosmos ... og ikke mindst til "Bogpræsentationer", idet Bogpræsentationerne illustrerer mange af Det Kosmiske Verdensbilledes hovedpunkter.


PER BRUUS-JENSEN:

For yderligere information: se Bogpræsentationer, hvor samtlige PBJ's titler præsenteres udførligt. Som det fremgår findes mange af bøgerne endnu kun på dansk. Ambitionen er at udgive samtlige bøger successivt på i første række svensk og engelsk.


En rejse gennem Mayas Slør - introduktion til et Kosmisk Paradigmeskifte
Fra en materialistisk virkelighedsopfattelse, hvor tilfældigheden styrer, til et virkelighedssyn, hvor verdensaltet påvises som levende, uendeligt og evigt. En rejse gennem det fysisk materielle til det bagvedliggende helt grundlæggende immaterielle ... [dansk]. For yderligere information, klik her!


I Begyndelsen var Tomheden
En mere dybtgående introduktion, der præsenterer mange af hovedtrækkene i det kosmiske verdensbillede (med fokus på det bag alt eksisterende immaterielle). Relaterer på en række punkter til naturvidenskaben samt den forskning, der her finder sted ... [dansk] For yderligere information, klik her!


Sol & Måne
PBJ beretter om undervisningsårene hos Martinus, samarbejdet og hverdagslivet samt giver en bred og interessant skildring af Martinus som person. Præsenterer også print fra Martinus' unikke "skitsebog", der rummer hans allerførste udkast til symboler. [svensk; dansk] For yderligere information, klik her!


Martinus og det levende verdensalt - introduktion til Martinus og hans kosmologi
Dette informationshæfte findes i digital udgave - klick her! [svensk; dansk]


"X" - En komplet indføring i Martinus Kosmologi ("X-værket")
Blev skabt i nært samarbejde med Martinus personligt. Omfatter fire bind á ca. 450 sider; rummer en komplet, systematiseret præsentation af det kosmiske verdensbillede med reference til tilværelsen, livet, døden, livsoplevelsen, bevidstheden og evolutionen ... [dansk] Klik her for bind 1!


Eksistens og Udødelighed, bind I-II - om erkendelseslæren i Martinus Kosmologi
En dybtgående og koncentreret belysning af de erkendelsesteoretiske aspekter i det kosmiske verdensbillede (relativt krævende). [dansk] For yderligere information, klik her!


Kosmisk Kemi - introduktion til grundenergiernes kemi i teori og praksis
Om dé subtile energier (konstituerende bl.a. fysikkens vakuumenergier) som alt er opbygget fra den mest massive fysiske materie til det mest subtile, der eksisterer, inkl. vort bevidsthedsliv (tanker, følelser etc.). Einsteins formel E=mc² udvikles til X2=mc². Energibegrebet tydeliggøres som noget i grunden immaterielt. Belyser også menneskets udvikling og udødelighed. [dansk] For yderligere information, klik her!

 

Projekt Liv

Naturvidenskabens teorier om, at livet spontant er opstået ud af materien samt at evolutionen er tilfældig - disse teorier befinder sig i direkte kontrast til mystikeren og intuitionsbegavelsen Martinus' beskrivelse af fænomenet LIV. En helt ny virkelighedsforståelse hvor evolutionen fremstilles som et veldisponeret og hensigtsmæssigt evighedsprojekt, styret af en altomfattende kosmisk bevidsthed. For yderligere information, klik her!


Det Komiske Gudsbegreb
Sammenfatter de centrale aspekter af gudsbegrebet i Martinus Kosmologi med koblinger til det enkelte menneskes situation i hverdagen. [dansk] For yderligere information, klik her!



MARTINUS:

Livets Bog bind 1 og 2.


Det Evige Verdensbillede 1-4
(Symbolværk der i sammentrængt form skildrer den evige, kosmiske verdensorden)


Leif Pettersson:

Fysiken, Martinus Kosmologi och Teorin om Allt - GrundeEnergiTeorin - GET 2012

Physics, Martinus Cosmology and The Theory of Everything - The Fundamental Energy Theory FET

 

 

Øvrig litteratur - Læsetips m.m.

Chopra Deepak (Author, Editor), Kafatos Menas (Editor) The Time Machine of Consciousness - Quantum Physics of Mind: Time Travel, Cosmology, Relativity, Cosmology, Science Publisher, Cambridge (2014)

Alexander, Eben, Proof of Heaven - A Neurosurgeon's Near Death Experience and Journey into the Afterlife, Simon & Schuster (2012)

Alexander, Eben, Till himlen och tillbaka: En neurokirurgs nära döden-upplevelse, Forum (2014)

Bohm, David, Wholeness and the Implicate Order, Routledge (2002)
Davidson, J., The Secret of the Creative Vacuum, Daniel (1994)
Einhorn, Stefan, En dold Gud, Månpocket (1999)
Felland, Jan B., Skaberens signatur? Nyt Teknisk Forlag (2007)

Fenwick, Peter & Elizabeth, At Møde Døden med Tillid og Håb - Forskning i Bevidsthedens Grænseland", NCP X-AIONS (2013)

Fenwick, Peter & Elizabeth, Past Lives: An Investigation into Reincarnation Memories, Berkley (2001)

Fenwick, Peter & Elizabeth, The Art of Dying, Continuum (2008)

Fenwick, Peter & Elizabeth, The Truth in the Light: An Investigation of over 300 Near-death Experiences, Berkley Trade (1997)
Goswami, Amit, The Self-Aware Universe, Jeremy P. Tarcher (1995)

Kafatos, Menas & Nadeau, Robert, The Conscious Universe: Part and Whole in Modern Physical Theory, Springer Verlag (1990)

Kafatos, Menas & Nadeau, Robert, The Non-Local Universe: The New Physics and Matters of the Mind, Oxford University Press (1999)

Laszlo, Ervin, Science and the Akashic Field, Inner Traditions International (2004)
Laszlo, Ervin, Science and the Reenchantmant of the Cosmos, Inner Traditions International (2006)
Laszlo, Ervin, Quantum Shift in the Global Brain, Inner Traditions International (2008)

Leininger, Bruce & Andrea, Soul Survivor, Hay House (2009)

Lipton, Bruce H., The Biology of Belief - Unleasing the Power of Consciousness, Matter & Miracles, Hay House (2005)

Lommel, Pim van, Consciousness Beyond Life - The Science of Near-Death Experience, HarperOne (2010)

McTaggaer, Lynn, Bandet - Tomrummet som förenar, Vattumannen Förlag (2012)

McTaggart, Lynne, The Bond - Connecting through the space between us, Hay House (2011)

McTaggart, Lynn, Fältet - Jakten på universums hemliga kraft, Vattumannen Förlag (2011)

McTaggart, Lynne, The Field - The quest for the secret force of the universe, Harper (2008)

McTaggart, Lynne, The Intention Experiment: Using Your Thoughts to Change Your Life and the World, Scribner (2008)

Moreira-Almeida, Alexander & Santos, Franklin Santana (Editors) Exploring Frontiers of the Mind-Brain Relationship, Springer (2012)

Penrose, Roger, Cycles of Time - An Extraordinary New View of the Universe, The Bodley Head (2010)

Penrose Roger, Hameroff Stuart, Stapp Henry P., Chopra Deepak, Consiousness and the Universe: Quantum Physics, Evolution, Brain & Mind,Cosmology Science Publishers (2011)

Pilgaard Petersen, Nikolaj, Enten-Eller - Både-Og? Hvad är verden? En afsøgning af argumenter, Siesta (2010)

Radin, Dean, Entangled Minds - Entangled Minds - Extrasensory Experiences in a Quantum Reality, Simon & Schuster (2006).
Radin, Dean, Supernormal - Science, Yoga, and the Evidence for Extraordinary Psychic Abilities,Random House (2013)
Radin, Dean, The Conscious Universe - The Scientific Truth of Psychic Phenomena, HarperOne (1997, 2009)

Riel, Alex, Bevidsthedens Evolution, Forlag1.dk (2014)

Riel, Alex, Mystik & Videnskab, Forlag1.dk (2009) - se Bogpræsentationer og webbshop

Schäfer, Lothar, Infinite Potential - What Quantum Physics Reveals About How We Should Live, Deepak Chopra Books (2013)

Schäfer, Lothar, In Search of Divine Reality, The University of Arkansas Press (1997)

Schäfer, Lothar, Versteckte Wirklichkeit - Wie uns die Quantenphysik zur Transzendenz führt, S.

Hirzel Verlag (2004)

Schwartz, Gary E. & Simon, William L., Kontakt med andra sidan? Veje International AB (2004)
Schwartz, Gary E. & Simon, William L., The Afterlife Experiments, Atria Books (2003)

Sheldrake, Rupert, Morphic Resonance - The Nature of Formative Causation, Park Street Press (2009)
Smolin, Lee, Trouble with Physics, Mariner Books (2007)
Smolin, Lee, Tre vägar till kvantgravitation, Natur & Kultur (2003)
Smolin, Lee, Three Roads to Quantum Gravity, The Perseus Books Group (2002)
Steinhardt, Paul J. & Turok, Neil, Endless Universe, Orion Publishing Co (2008)

Taylor, Steve, Out of the Darkness, Hay House (2011)
Uggerhøj, Ulrik, Tid - den relative virkelighed, Aarhus Universitetsforlag (2005)
Weiss, Brian L., Many Lives, Many Masters, Piatkus Books (1994)

***

 

Science and Nonduality - SAND www.scienceandnonduality.com

Haramein, Nassim, The Resonance Project www.theresonanceproject.org

IONS - Institute of Noetic Sciences

Center for Noetisk Livsfilosofi (Alex Riel)

The AWARE Study, Human Consciousness Project www.mindbodysymposium.com

CS Center for Consciousness Studies, The University of Arizona www.consciousness.arizona.edu

Erwin, Laszlo, Welcome to New Thinking - Worldshift - Science & Spirituality

IANDS - International Association for Near-Death Studies

Afterlife Evidence, Victor Zammit on the Scientific Proof for Life after Death

PEAR - Princeton Engineering Anomalies Research

SSE - Society for Scientific Exploration

Thomas Campbell "My Big TOE"

Eben Alexander - Life Beyond Death - Proof of Heaven - A Neurosurgeon's Near Death Experience and Journey into the Afterlife

Brian Josephson, University of Cambridge

The Intention Experiment - The Largets Mind over Matter Experiment ....

Pim van Lommel "Consciousness Beyond Life"

Dean Radin "Evidence for PSI"

Lothar Schäfer

Pilotti Science & Art Home Page of Dr J Pilotti og Jan Pilotti (SV)

A.K. Mukhopadhyay on Consiousness, http://www.akmukhopadhyayconsciousness.com/

The Secret Life of Chaos - Jameel Sadik "Jim" Al-Khalili, (documentary)

 

Samtlige billeder fra rummet på denne webside er hentede på http://photojournal.jpl.nasa.gov/